Herunder kan du se det fulde program for de enkelte arrangementer i foråret.
(Der er arrangementer, hvor afholdelsesstedet endnu ikke er fundet. De oplysninger kommer på hjemmesiden, så snart de haves).

26. februar kl. 14.00: Jesper Nielsen i Brøndby Hallen

Det handler om at turde. Turde gøre det, turde gøre det selv og turde lade være med at lytte til folk, der siger nej og begrænser dig. Det er Jesper Nielsens opskrift på at skyde en succes igang. Og den opskrift har fået millioner af kroner til at rulle.

Millionærstatussen har ikke fået Jesper Nielsen til at glemme sine rødder på Vestegnen og kærligheden til håndbold, hvilket da også er baggrunden for det store engagement i Brøndby IF, Bundesliga-håndboldklubben Rhein-Neckar Löwen og Danmarks mest ambitiøse håndboldhold, AG København, der sidste år erklærede, at målet er en årlig omsætning på 100 millioner inden 2014 og en position som intet mindre end verdens bedste håndboldhold. Ikke typisk dansk. Meget typisk Jesper Nielsen.

PROGRAM
Kl. 14.00: Foredrag ved Jesper Nielsen.
Kl. 15.00: VIP Spisning i Berko Lounge.
Kl. 16.50: A.G. København – Kiel.
Kl. 18.00: Post game Event i Berko Lounge.

Tilmelding her

1. marts kl. 17.00: Style Butler i København UDSOLGT

7 år gammel og allerede et internationalt modefænomen. Den danske modevirksomhed Style Butler har skabt en international succes ud af eksklusive materialer, håndlavede detaljer og en forståelse for, at alt tøj skal fremhæve en kvindes bedste sider.

Få en spændende aften og hør mere om Style Butler i virksomhedens nye showroom på Dampfærgevej i København. Her vil medejer og salgschef Cathrine Alva-Jørgensen fortælle om, hvordan de siden etableringen i 2004 og den første kollektion i 2005 har udviklet sig til i dag at designe 4 kollektioner om året med en markant vækst på både det danske og internationale marked. Samtidig vil du få en unik mulighed for at få et indblik i den nye sommerkollektion 2012, som Cathrine vil præsentere, mens hun fortæller om de tanker og idéer, som ligger bag kollektionen - skabt af hendes søster, designer Pernille Leschly Halle, som bor i Shanghai.

Arrangementet finder sted torsdag den 1. marts kl. 17-19, hvor der vil blive serveret et glas vin og lidt tapas.

22. marts kl. 08.00: Lone Fønss Schrøder i København

I 2012 kan du som medlem af Børsen Executive Club møde seks danske topchefer, som gennem interview med Børsens journalistiske chefredaktør Niels Lunde fortæller om ledelse i praksis.

Niels Lunde er forfatter til bogen "100 topchefer". I bogen kortlægger Niels Lunde de enkle, men effektive værktøjer, som erhvervslivets topchefer bruger, når de leder deres virksomheder. Det er disse værktøjer, som præsenteres på møderne ledsaget af konkrete og personlige cases fra Danmarks største virksomheder.

På dette andet møde i rækken interviewer Niels Lunde Lone Fønss Schrøder, bestyrelsesmedlem i Aker Solution, Kværner, Vattenfall, Handelsbanken, Volvo, Bilfinger Berger og Heidelberger Druckmaschinen.

PROGRAM
Kl. 08.00: Ankomst, registrering, morgenmad.
Kl. 08.30: Interview af Niels Lunde, efterfulgt af spørgsmål & debat.
Kl. 09.30: Networking, kaffe.

Tilmelding her

26. marts kl. 08.00: Børsens CEO Survey i København

I mere end tyve 20 år har erhvervslivets top bidraget til at kaste lys over udviklingen i dansk økonomi, når de hvert kvartal besvarer spørgsmål fra Greens Analyseinstitut. Svarene bliver til Børsens CEO Survey, som i dag er Danmarks største private konjunkturmåling, og som tilmed har modtaget Nationalbankens blå stempel.

I 2012 afholder Børsen Executive Club fire møder, når CEO Survey’en lander. På møderne præsenterer Børsens økonomiske redaktør Thomas Bernt Henriksen resultaterne, som får kommentarer med på vejen af danske topchefer.

Denne gang er det Torben Möger Pedersen, CEO PensionDanmark, som er gæstetaler ved mødet.

PROGRAM
Kl. 8.00 - 8.30: Ankomst, registrering, morgenmad.
Kl. 8.30 - 9.30: Præsentation ved Thomas Bernt Henriksen med uddybende kommentar fra Torben Möger Pedersen, CEO PensionDanmark.
Kl. 9.30: Networking & kaffe.

Tilmelding her

11. april kl. 08.30: Elektronisk sund fornuft i København

Hvordan tilrettelægger man en onlinebutik til 1 million kunder i 7 lande? Hvilket ROI kan man forvente på et BtB-website ved hjælp af sociale medier? Hvordan opretholder man en kundeklub med en fornuftig incentive strategi? Hvordan opnås en høj konvertering i en net-butik? Hvordan styrer man større e-byggerier? På konferencen ’Elektronisk sund fornuft’ går vi tæt på en række store danske virksomheders websites og e-commerce-projekter og ser, hvordan de er bygget, hvad de løser, og hvilken succes de har haft.

Børsen Executive Club og Online Return On Investment [OROI] har samlet en række spændende og vidt forskellige løsninger, og vi slutter af med et kig i den digitale krystalkugle. Konferencen holdes den 11. april 2012 kl. 8.30-12.30 på Hotel Stay Copenhagen i København.

PROGRAM
Kl. 8.30-9.00: Morgenmad og registrering.
Kl. 9.00-9.10: Velkomst, Palle Riismøller, OROI.
Kl. 9.10-9.30: Børsens digitale forretningsstrategi, redaktionschef Jørgen Andresen Dagbladet Børsen.
Kl. 9.30-10.00: Høj involvering og respons i en traditionel og konservativ industri. Henrik Brask, Global Communication & Online Marketing Manager, Novozymes.
Kl. 10.00-10.30: Global digital strategi og platformsskifte. Kasper D. Borch, Corporate Web Editor/ Online Solutions, Group Communications, Vestas Windsystems.
Kl. 10.30-10.45: Pause.
Kl. 10.45-11.15: Kundedrevet innovation via sociale medier. Michael Harboe. Director, Global Online Marketing. Jabra/GN Netcom.
Kl. 11.15-11.45: Online butik med 1 million kunder i 7 lande. Joost de Schepper, Online Marketing Director, LensWay/Coastal Contacts.
Kl. 11.45-12.15: Et kig i krystalkuglen og paneldebat Christiane Vejlø, stifter og trendanalytiker, but-why.dk, elektronista.dk.
Kl. 12.30: Afslutning.

Konferencen er gratis for medlemmer af Børsen Executive Club, for øvrige deltagere er prisen 150 kr.

Tilmelding her for Executive Club medlemmer, øvrige interesserede skal melde sig til her

12. april kl. 08.00: Prisuddeling på AVT Business School i København

Børsen Executive Club and AVT Business School now challenge the brightest heads in business to write an essay on the topic: “Innovation and Leadership: The key to growth” and help define sustainable growth strategies for Scandinavian companies. The essay should consist of 2000-2500 words (around five A4 pages) and will be assessed by a solid panel of experienced leaders: 1. Jørgen Lindegaard, Chairman AVT Business School 2. Niels Lunde, Editor in Chief Børsen 3. Hanne Sørensen, CCO Maersk Line.

The winner of the scholarship will be announced at an event at AVT Business School on the 12th of April, 2012. The CBA scholarship is for the academic year 2012-2013 starting in August. The scholarship covers the CBA tuition fee, books and study tour to the US (total value € 28.500). The scholarship is personal and cannot be transferred. The decision of the panel is final and cannot be appealed. How to enter the CBA scholarship competition In order to take part in the competition you must register at avt.dk. You will then receive confirmation by mail. Your essay and your CV (all in English) must be submitted by 15th of March, 2012.


18. aprill: Nordic Synergy Park i Kolding

Tag med til åbningen af Danmarks største erhvervsprojekt og Nordeuropas kommende vækstcenter, Nordic Synergy Park.

Hør og lær mere om det 15 kvadratkilometer store og sjældent ambitiøse projekt, der vil skabe nye rammer for international, bæredygtig vækst. I Nordic Synergy Park vil erhvervsliv arbejde side og side med forskningsinstitutioner, og i det krydsfelt skal der skabes fremtidsrettede arbejdspladser, som ikke uden videre kan erstattes af maskiner eller eksporteres. Fokus ligger på energi og miljø.

Fonden Nordic Synergy Park ledes af en bestyrelse udpeget af Region Syddanmark, Scion DTU, DTU, Syddansk Universitet, Designskolen Kolding, Kolding Kommune og Business Kolding.

Nordic Synergy Park repræsenterer en helt ny form for erhvervsudvikling, hvor naturen spiller en afgørende rolle. Der bliver anlagt løbe- og cykelstier, så medarbejderne, deres familier og parkens gæster kan opleve naturen og det unikke samspil med erhvervslivet. Medarbejderne får mulighed for at sende deres børn i international skole og internationale uddannelsesinstitutioner af høj klasse. Alt sammen for at skabe synergi på tværs af virksomheder, mennesker og natur og skabe de bedste rammer for udvikling og vækst – både fagligt og menneskeligt.

At det netop ligger i Kolding, er ingen tilfældighed. Kolding Kommune blev i 2009 kåret som Danmarks Vækstcenter og har udover den rette beliggenhed og en veludbygget infrastruktur en mangeårig og målrettet erhvervssatsning med konstant fokus på iværksætteri og gode vilkår for nystartede virksomheder. Tag med ultimo april 2012, når Børsen Executive Club sætter kursen mod et nordisk vækstcenter for de næste 30 år.

10. maj kl. 08.00: Uffe Ellemann-Jensen og Erik F. Nielsen i København

Den volatile verdensøkonomi sætter snævre grænser for, hvad politikere og erhvervsliv sætter op af planer for væksten af forretningen Danmark. Derfor arrangerer Børsen Executive Club i 2012 to eksklusive briefinger for klubbens medlemmer.

Briefingerne leveres af Danmarks vel nok mest vidende makkerpar på global økonomi og politik. Tilsammen har de mere end 50 års erfaring med politiske og økonomiske op- og nedture. De har haft hænderne helt nede i materien, forhandlet og analyseret på internationalt niveau og høstet stor hæder for deres evner: Erik F. Nielsen, cheføkonom i den italienske storbank Unicredit, mangeårig cheføkonom i Goldman Sachs i New York og London, analyserer økonomien med dybde og indsigt, mens tidligere udenrigsminister, medlem af bestyrelsen for International Crisis Group og medlem af European Council for Foreign Relations, Uffe Ellemann-Jensen, giver sit bud på, hvad politikerne vil gøre.

PROGRAM
Kl. 08.00 – 08.25: Ankomst, registrering, morgenmad.
Kl. 08.25 – 08.30: Velkomst ved ansv. chefredaktør og adm. direktør Dagbladet Børsen, Anders Krab-Johansen.
Kl. 08.30 – 08.50: Verdensøkonomisk briefing, økonomen: Erik Nielsen, 20 skarpe minutter om økonomien. Kl. 08.50 – 09.10: Verdensøkonomisk briefing, politikeren: Uffe Ellemann-Jensen, 20 skarpe minutter om hvad politikerne gør ved det?
Kl. 09.10 – 09.30: Spørgsmål fra Executive Clubs medlemmer til Erik Nielsen og Uffe Ellemann- Jensen. Ordstyrer Anders Krab-Johansen.
Kl. 09.30 – 10.00: Kaffe, networking

Tilmelding her

21. maj kl. 08.00: Eivind Kolding i København

I 2012 kan du som medlem af Børsen Executive Club møde seks danske topchefer, som gennem interview med Børsens journalistiske chefredaktør Niels Lunde fortæller om ledelse i praksis.

Niels Lunde er forfatter til bogen "100 topchefer". I bogen kortlægger Niels Lunde de enkle, men effektive værktøjer, som erhvervslivets topchefer bruger, når de leder deres virksomheder. Det er disse værktøjer, som præsenteres på møderne ledsaget af konkrete og personlige cases fra Danmarks største virksomheder.

På dette tredje møde i rækken interviewer Niels Lunde skibsreder Eivind Kolding CEO Maersk Line samt bestyrelsesformand i Danske Bank.

PROGRAM
Kl. 08.00: Ankomst, registrering, morgenmad.
Kl. 08.30: Interview af Niels Lunde, efterfulgt af spørgsmål & debat.
Kl. 09.30: Networking, kaffe.

Tilmelding her

6. juni kl. 08.00: Michael Laudrup i København

Han var gennem mange år kreativ direktør i Juventus, Barcelona, Real Madrid, Ajax Amsterdam og på det danske landshold. Så tog han springet fra direktør på banen til direktør fra bænken.

Nu fortæller han i Børsen Executive Club om sine år som leder på banen og bænken. Det handler om håndfast ledererfaring fra en verden, som måske ikke er så anderledes end den på danske virksomheders direktionsgange. Det hele krydres med anekdoter fra et mangfoldigt og endnu uafsluttet liv med fodbold.

Michael Laudrup er selvfølgelig manden, vi taler om – Danmarks bedste fodboldspiller gennem tiderne. Han interviewes af Michael Meyerheim, journalist, studievært og ophavsmand til filmen om familien Laudrup.

PROGRAM
Kl. 08.00 – kl. 08.30: Ankomst, registrering, morgenmad.
Kl. 08.30 – kl. 09.30: Interview af Michael Meyerheim, efterfulgt af spørgsmål fra Børsen Executive Clubs medlemmer.
Kl. 09.30 – kl. 10.00: Networking, kaffe.

Tilmelding her

7. - 13. juni: Grønlandsrejse

DRs udenrigskorrespondent Steffen Kretz er forelsket i Grønland og har rejst landet tyndt. Nu får medlemmer af Børsen Executive Club mulighed for at tage med Kretz og få hans personlige introduktion til et traditionsbundet samfund under stor forandring.

Vi er med på brættet, hvor den daglige fangst bliver solgt, skal ud til hundespandet, sejle på Isfjorden, besøge en gammel forladt boplads, og så skal vi til Eqi, hvor bræen højlydt kælver ufatteligt store isbjerge. Vi følger i Paul-Emile Victors fodspor helt ind til indlandsisen, hvor bæltekøretøjer i 1940/1950’erne kørte med forsyninger på Paul-Emile Victors berømte indlandsis- ekspeditioner.

REJSEPLAN
Vi kombinerer det skønne Ilulissat (med 4 dage/nætter på luksushotel) med den spektakulære “Ice Camp Eqi” (2 dage/nætter), som består af 15 dejlige hytter med udsigt over fjorden og bræen.

AFREJSE DEN 7. JUNI
Torsdag: Kl. 9.00 fra København. Flyvetid: 4 timer 30 minutter. Ankomst: Kangerlussuaq kl 9.30 lokal tid.

HJEMREJSE DEN 13. JUNI
Onsdag: Kl. 7.05. fra Ilulissat. Ankomst: København ca. kl. 20.00. Pris per. person: Kr. 29.500.

PRISEN INKLUDERER
Fly tur/retur. Sightseeing i Kangerlussuaq. Transfer fra lufthavnen til hotellet. 4 overnatninger på Hotel Arctic i Superior-dobbeltværelse. 6 x frokost (eller madpakke). 6 x middag. Byrundtur. Sejltur i Isfjorden. Besøg ved hundespand. Vandretur til bopladsen Sermermiut. Sejllads til/fra Ice Camp Eqi. 2 overnatninger i 2-personers hytte. Tur til Indlandsisen ved Eqi. Egen rejseleder. Indlæg fra journalist Steffen Kretz. Alle skatter og afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden er betalt.

Tilmelding her

18. juni kl. 08.00: Børsen CEO Survey i Kolding

I mere end tyve 20 år har erhvervslivets top bidraget til at kaste lys over udviklingen i dansk økonomi, når de hvert kvartal besvarer spørgsmål fra Greens Analyseinstitut. Svarene bliver til Børsens CEO Survey, som i dag er Danmarks største private konjunkturmåling, og som tilmed har modtaget Nationalbankens blå stempel.

I 2012 afholder Børsen Executive Club fire møder, når CEO Survey'en lander. På møderne præsenterer Børsens økonomiske redaktør Thomas Bernt Henriksen resultaterne, som får kommentarer med på vejen af danske topchefer.

Denne gang i Kolding er det Flemming H. Tomdrup, Group CEO i Solar A/S, som er gæstetaler ved mødet.

PROGRAM
Kl. 8.00 - 8.30: Ankomst, registrering, morgenmad.
Kl. 8.30 - 9.30: Præsentation ved Thomas Bernt Henriksen med uddybende kommentar fra Flemming H. Tomdrup, Group CEO i Solar A/S.
Kl. 9.30: Networking & kaffe.

Tilmelding her

20. juni: Vinsmagning i København, Kolding og Silkeborg

Vinsmagningerne i Børsen Executive Club har i mange år været eftertragtede mødesteder for klubbens medlemmer. Nu skænker vi yderligere op ved smagninger, der afrunder foråret og efteråret i klubben. Som sædvanlig er det Børsens gastronomiredaktør og vinskribent Ole Troelsø, som udvælger vinene og maden til arrangementerne. Der serveres en række vine, som kommenteres af folk fra vinhuset, hvorefter der serveres en bid mad.

Tilmelding her

Kontakt

Børsen Executive Club
Møntergade 19
1140 København K

executiveclub@borsen.dk

Executive Club manager

Martin Vestergaard Hansen
E-mail: marv@borsen.dk
Telefon: 72 42 30 15
Mobil: 72 42 50 15

Konferencechef

Maria Prehn
E-mail: mapr@borsen.dk
Telefon: 72 42 31 71
Mobil: 72 42 51 71